Bredt sortiment i professionel service
Udover tallerkener, gafler, skeer og knive, finder du blandt andet:
– Flotte karafler, som du kan bruge til vin eller vand
– Krystalglas fra eksempelvis Lyngby
– Termokande i rustfrit stål
– Isskål til børn
– Kagegaffel, isske, steakkniv
– Underkop, krus til irish coffee og andet til varme drikke
– Champagneglas, hvidvinsglas, rødvinsglas og whiskyglas
…og meget mere!
Service – en del af identiteten
Hvis du er ejer eller medarbejder på en restaurant, cafe eller lignende, ved du formentlig også, at service er en del af restaurationens identitet.
Det er typisk et af de elementer, jeres gæster vil lægge mærke til, når de besøger jer. Det er en del af jeres visuelle identitet, jeres brand – og faktisk også af den smagsoplevelse man får.
Når man drikker en god vin i et stilet designglas, eller en whisky i et æstetisk whiskyglas, er det som om, det smager lidt bedre. Det er faktisk sværere, end man skulle tro, at skille det visuelle fra selve smagsoplevelsen.
Når gæsterne går hjem efter nogle gode timer i jeres restauration, er det ikke bare smagen på maden og drikkevarerne, der lagrer sig i hukommelsen. Det er helhedsoplevelsen. Det er restaurantens stil og stemning.
Design til en overskuelig pris
Godt service behøver ikke at være dyrt. Det handler mere om, at det er pænt og stilet.
Det er derfor, at vi har tilstræbt, at vores udvalg indeholder designprodukter i forskellige stile, i håbet om at du kan finde noget, der passer ind i din eksisterende stil.
Det er også derfor, vi har sammensat et sortiment med priser, som er overskuelige for langt de fleste restauranter. Du vil også se en vis variation af priserne, hvilket igen muliggør, at du kan finde det rette hos os – næsten uanset din prisklasse.
Professionelt service skal ikke bare se godt ud – det skal også være holdbart. Heldigvis behøver kvalitet ikke koste en bondegård, så længe du handler de rigtige steder. Og det kan godt betale sig at købe service, der holder. De problemer, der kan følge af eksempelvis et vinglas med skår på kanten – ja, de kan langt overstige prisen for holdbare glas.
Kom og besøg os
I Ikast, Midtjylland, har vi et stort showroom, hvor du kan se mange af vores varer ”i levende live”. Vi byder dig gerne indenfor, hvis du ønsker at blive klogere på, hvilke produkter der vil passe bedst ind hos din cateringvirksomhed.
Du finder let vores adresse og åbningstider i bunden af siden. Her finder du også vores kontaktoplysninger, som du endelig skal benytte dig af, hvis du sidder med spørgsmål om et eller flere af vores produkter.