Fragtskade uden anmærkning

Fragtskade – uden anmærkning på fragtbrevet?

Ved underskrift uden anmærkninger har man kvitteret for at alt er modtaget i tilsyneladende god behold.
Dvs. at der ikke er synlige skader på varene eller emballagen.

Herefter har man jf. CMR-lovgivningen 7 dage til at anmelde “skjulte” skader fra det tidspunkt hvor fragtbrevet er underskrevet.
Såfremt man har lavet en aftale med chaufføren om at varene må stilles uden kvittering, anses dette som en kvittering uden anmærkning.

For at anmelde en skjult fragtskade skal der indsendes tydelige billeder af den skadede vare samt emballagen.

Når fragtbrevet er underskrevet uden forbehold er det modtager der har bevisbyrden for at der reélt er tale om en fragtskade.
Det er derfor vigtigt at man anmelder skaden så hurtigt som muligt – samt at man tager billederne før varen pakkes færdigt ud og bæres ind.