Bestil service på opvasker
Først et par gode råd til selvhjælp
Er maskinen ny eller har den aldrig vasket ordentligt: Tjek as faserne i kraftstikket er vendt rigtigt. Hvis disse vender forkert vil alt i maskinen tilsyneladende virke korrekt og vaskepumpen starter når den sættes i gang. Problemet er blot at hvis faserne vender forkert, så vil pumpen køre baglæns og dermed ikke spule vand på servicen. Denne vil stadig blive våd idet skylleprocessen er styret af vandtrykket og ikke selve vaskepumpen. Dette problem kan altså være ret svært at se.
Tjek at sæbe og afspændingsslangerne er isat korrekt og at der ikke er byttet om på slangerne.
Hvis du oplever striber eller pletter, så er maskinen indstillet forkert eller der er for meget kalk i vandet. Kontakt din sæbeleverandør og få dem til at indstille maskinen og check om afkalkningsanlægget trænger til en påfyldning.
- Rens filtre i bunden af maskinen.
Tjek at maskinens bundprop sidder monteret korrekt i bunden af vaskekarret. Denne løftes ofte op når bundkarret skal tømmes ved endt arbejdsdag.
Er der på vandforsyningen til maskinen monteret AQUASTOP? – hvis ja øg grænsen for hvornår aquastoppet aktiveres, så den ikke blokerer vandforsyningen.
Tjek at der er korrekt vandtryk tilsluttet maskinen.
Sørg for at lågen er lukket under vandpåfyldning og at den kontakt som aktiverer lukningen ikke sidder fast / er gået i baglås.
- Tjek at pressostaten ikke er stoppet med fedt og snavs:
- – enten ser du denne som en grå plastic-hætte, der mest af alt ligner en klokke. Denne renses bedst med en vandslange eller en funder du kører op i klokken for at fjerene fedtpropper
- – eller også er det som et sort hul (gummi-membran) bagerst i opvaskeren. Den fjernes bedst med bagsiden af en gallel eller lign (IKKE en skarp genstand).
Sørg for at tage bundproppen op.
Ved maskiner med drænpumpe:
Rens filtrene i bunden af vaskekarret
Tjek om der har sat sig noget fast i pumpen (typisk hvis maskinen har kørt uden filter eller med filter, som har været isat forkert i bunden af vaskekarret)
Ved maskine uden drænpumpe
Tjek at afløbsslangen ikke er bukket eller stoppet. Tag den gerne af ved afløbet og se om der kommer vand (hvis ikke kan det være afløbet der er stoppet).
Bundproppen i karret sidder ikke korrekt. Dette betyder at vandpåfyldningen fortsætter og maskinen derfor ikke kan nå at opvarme vandet. Tag proppen op og sæt den igen.
Der er gået en fase / sikring til strømmen. Maskinen vil i såfald kunne tænde og fungere som normalt bortset fra den ikke kan varme. Tjek sikringsskabet om en sikring er gået.
- Maskinens termosikring er gået. Dette er en sikkerhedsforanstaltning, som sikrer at boilerkammeret ikke koger over og skader maskinen. Thermosikringen sidder typiske inde i maskinen og der skal skrues et par skruer at på dekslet i fronten (nederste del) af maskinen for at finde denne.
- Midlertidigt fald i vandtryk – især hvis andre apparater er koblet på samme vandtilslutning.
- Kalk i boilerkarret, som gør at andelen af luft er højere end normalt i boileren. Boileren er en lukket beholder, som du ikke kan se med det blotte øje.
Ved hurtigopvaskemaskiner (som er uden tørrefunktion) vil opvasken ikke være tør når den kommer ud, men en forøgelse af afspændingsdoseringen kan give en mere tør opvask. Ved for meget afspændingsmiddel vil der opnås hvide streger på opvasken. Opjuster afspændingsdoseringen.
Maskinen er sat i gang uden at boileren har været tilstrækkeligt varm – dette nedsætter tørreevnen.
Der kan være byttet om på sæbe og afspændingsslangen, som doserer i vidt forskellige mængder. Sørg for at slangen markeret med ”DETERGENT” kommer i dunken med sæbe.
Hjælper vores gode råd dig ikke, så tilmeld en servicesag nedenfor.